Den berygtede Vancouver-regn er nu sat ind. Vi kan vist godt regne med at den varer ved de næste 7 måneders tid... En kæmpe forskel fra dansk regn er dog, at det aldrig rigtig blæser i Vancouver, så det er mere sådan en fredelig, silende regn. Den er meget nemmere at leve med end den piskende danske regn. Men regnen gør desværre også, at Kalle, Sigga og Bjørn har måttet udsætte deres telttur. De regner med at tage afsted i morgen (fredag) til søndag, hvor det skulle blive nogenlunde tørt. De ved endnu ikke om de tager til USA eller til Whistler (det smukke område, der bliver forvandlet til et af verdens bedste skisportssteder om vinteren). Det kommer an på vejret hvor de tager hen.
På mandag eller tirsdag tager vi på vores næste store roadtrip. Vi ved ikke helt om vi mandag til tirsdag gør et holdt hos en Servasvært i Seattle (dansk-amerikansk par). Men tirsdag skal vi i hvert fald tilbage til vores nye venner, Paul og Sara, som vi tidligere har besøgt i Olympia. Der bliver vi til lørdag, hvor vi alle tager til Human Kinetic Race, som er en slags avanceret sæbekasseløb for kunstnere. Det ligger på vej til Vancouver Island (men stadig i USA). Søndag regner vi med at tage videre til Vancouver Island, til Ucluelet og Tofino som ligger på vestkysten midt på øen. Her skal vi besøge Bjørns ven Paul. (En tidligere Servas-gæst hos Bjørn). Sådan ser planen ud lige nu, men det er muligt at den ændrer sig undervejs.
Jeg har fået hold i skulderen og skal nu gå til kiropraktor 3 gange om ugen. Sur udgift. Det er lidt af en oplevelse at gå til kiropraktor herovre. Det er sådan lidt sekt-agtigt. Der kører fjernsyn med sukker-søde, rosen-røde reklamer for kiropraktik i alle hjørner. Receptionisterne og kiropraktoren (alle kvinder) er over-smilende hele tiden. Og de bruger hele tiden mit navn. Den ene storsmilende receptionist siger hele tiden: "Alrighty then!" mens hun smiler og smiler. Jeg skal underskrive en million papirer om at jeg ikke vil sagsøge dem og om alt muligt andet. Jeg har fået bøger og en masse andet materiale, og hun har understreget alt det, der kan være af særlig interesse for mig. Jeg bliver hele tiden informeret om, at jeg kan tage min mand og mine børn til kiropraktor, også selvom de ikke fejler noget, for det er altid godt at gå fast hos en kiropraktor. Det er lige lovligt overvældende. Men min skulder har det bedre.
Vi får internet hjemme på tirsdag!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
5 kommentarer:
Argh skrig hyl flygte! Meget nærværende fremmede mennesker er virkelig angstfremkaldende... Jeg skal ikke til Vancouver og have hold i skulderen.
Held og lykke med vejret og sæbekasseløbet, det lyder pisseskægt.
Bjørn, hvordan er muligheden for at finde svampe derovre? har lige slæbt 2½ kg Kantareller med hjem fra Sverige.
Lyder godt med fremgang i skulderen og brugbart og sejt at i endelig kommer på nettet igen!
Kunne bedre lide før billedet..
Bjørn lignede Jamie fra Mythbusters og holder iøvrigt på den guitar som om det er et gevær!!
Det bliver interessant at se om vi skal synge "Leaving on a jet plane" næste gang vi mødes i Sverige, haha.
Godt at høre at går bedre med din skulder, Nana. Hvordan er det sket??
Du behøver ikke fortælle det alligevel, jeg ved det jo godt...
Og godt at høre at de små er begyndt at lave lektier, så de ikke kommer tilbage som analfabeter.
Vi tager en overnatning mellem søndag og mandag i jeres hus. Har en aftale med skorstenmanden..
Holder dig/jer opdateret med det projekt.
Som Elvis synger: He holds his guitar like a Tommygun - det er mig. Og jeg satser mere paa at vi skal synge Holiday in Cambodia ell Born to raise hell naa vi sidder om lejrbaalet.
Og mht svampe saa ved jeg ikke rigtigt. Vi har set nogle rorhatte der saa gode ud men ved ikke om de har de samme typer som i skandinavien. Har du toeret dine svampe ell aedt dem?
hils Poul the ranger, for helvede
Send en kommentar