torsdag den 31. juli 2008

Hos Jim og Betty Joe i Seattle

Mandag ankom vi, uden stress, til vores næste Servas-værter, Jim og Betty Joe lidt udenfor Seattle (i Edmonds). Jim var på forretningsrejse og kom først hjem onsdag, og Betty Joe skulle op og besøge sin datter og sit barnebarn i Vancouver fra tirsdag morgen til onsdag. Så vi havde en del tid alene hjemme hos dem. Den brugte vi på afslapning og på en smuttur til Seattle, hvor vi fandt ud af at Bjørns Visakort ikke virkede og jeg havde glemt mit hjemme hos Jim og Betty Joe. Da vi fandt ud af det, havde vi 8$ på lommen. Vi skulle bruge 11$ til parkering. Heldigvis var der en flink p-mand på arbejde den dag. Og heldigvis kørte vi ikke tør på vej hjem. Vi blev i tre nætter - til i dag torsdag. Vi fik især talt en del med Betty Joe, som er skolelærer. Det er en god måde at lære om et land på. Det kan anbefales!

Bjørn lavede lækker mad som tak for gæstfriheden

Ingen kommentarer: