Mere roadtrip

Efter en fredelig nat på campingpladsen med den gode udsigt, stod vi op og opdagede at det ene fordæk var fladt - ØV! Bjørn mente, at det måtte være mit job at skifte dæk, og det lykkedes mig faktisk helt alene at skifte mit første dæk!

Desværre var reservehjulet et meget lille et, kun beregnet til at køre til nærmeste dækforhandler. Så vi måtte stille og roligt trille afsted. Vi skulle over søen, vi campede ved, med en lille bitte færge. Det viste sig, at der var rigtig mange andre, der havde fået den idé, så vi måtte hænge ud på færgelejet i et godt stykke tid. Da vi endelig fandt en dækmand, var vi så heldige, at han ville lappe dækket gratis. Skønt! Så vi fandt en dejlig café, hvor vi fik lidt mad. Da vi kom for at hente bilen, viste det sig desværre, at dækket var helt flænset, så vi måtte have nye dæk foran. Dækkene bagved var så slidte, at vi ligeså godt kunne få dem skiftet også. Altså 4 nye dæk. Vi måtte tilbage og vente på caféen. Da vi - igen - kom for at hente bilen viste det sig, at han kun lå inde med 3 af vores slags dæk, så han havde kun skiftet de to. Så nu mangler vi stadig at få skiftet to dæk, for at alt er i orden. Lang historie, og lang ventetid. På 5 timer var vi nået 50 km. Og vi havde stadig en del kilometer foran os, for i Kelowna ventede Servas-Linda - egentlig med aftensmad, men det måtte vi aflyse. Vi ankom helt udkørte kl. 21 med en skrigende baby. Heldigvis var Linda en super sød dame, der boede i et kæmpe hus, så vi fik vores helt egen afdeling. Hun har danske aner, så hun har været i Danmark et par gange.

Dagen efter - lørdag - forlod vi Linda, for at køre mod USA.